Flexleasing




Hvad er FlexLeasing? 

Siden 2008 har det for leasingselskaber i Danmark været muligt at betale registreringsafgiften forholdsmæssigt. Det betyder, at der kun betales registreringsafgift i de måneder, bilen er indregistreret. 

// Delafgift
// Rentetillæg

 

 Af den fastsatte registreringsafgift betales delafgiften (den forholdsmæssige afgift) ud fra procentsatser afhængig af bilens første indregistreringsdato.

 

Bilens alder i mdr.

0-3  

4-36  

over 36

Sats pr. mdr.

2%

1%

0,5%

 

Rentetillægget som pt. udgør 2,4% p.a. beregnes af restafgiften (den del af afgiften som ikke betales som delafgift) opkræves af SKAT sammen med delafgiften, og betales forud ved leasingperiodens start for den samlede leasingperiode.

FlexLeasing kan laves på aftaler med minimum 1 måneds løbetid, og betaling af den forholdsmæssig afgift løber 30 dage indtil ny påbegyndt måned.

Afbrydes kontrakten før ordinær udløb, tilbagebetales den for meget indbetalte delafgift samt rentetillæg.

 

Indgåelse af FlexLeasing aftale 

En flexleasingaftale laves typisk på 12, 24 eller 36 måneder, alt efter biltype, alder, kilometerstand samt forventet kørselsbehov.

Betaling af den forholdsmæssige afgift, påbegyndes når bilen indregistreres i Motorregisteret. Ved indgåelse af leasingaftalen betales typisk en førstegangsydelse og/eller et depositum. Disse må tilsammen maksimalt udgøre 30% af bilens anskaffelsessum tillagt den forudbetalte registreringsafgift jævnfør SKATs styresignal for leasing med forholdsmæssig afgift.

De månedlige leasingydelser opkræves månedsvis forud, og følger perioden for betaling af den forholdsmæssige afgift. Det vil sige, hvis bilen indregistreres den 17. i måneden løber betalingen af den forholdsmæssige afgift til den 16. i den efterfølgende måned.

På din leasingopkrævning kan du altid følge leasingperiodens betaling, og dermed også sidste frist for afmelding af nummerplader i Motorregistreret, inden den forholdsmæssige afgift overgår til ny påbegyndt måned.

Denne skæringsdato for afmelding af bilen er derfor særdeles vigtig, når en leasingkontrakt afbrydes før tid og ved udløb. Udover afmelding af nummerplader, skal leasingkontrakten ved afbrydelse før ordinært udløb ligeledes afbrydes hos SKAT, hvilket vi sørger for.